[EARLY BIRD] Partoutbillet Masker i Marsken 2027

  • Højer
  • 5 timer

Early Bird Partoutbillet til Masker i Marsken 2027

Tre dage med garn, fællesskab og nye perspektiver

Den 29.–31. oktober 2027 åbner vi for 6. år i træk sluserne til tre dage med strik, inspiration og fællesskab i den smukke marsk ved Nationalpark Vadehavet.

Festivalens omdrejningspunkter er Masker, Marsk og Mindfulness. Her mødes håndværk og nye perspektiver, og der er plads til både nysgerrighed og fordybelse. Ja - der er MEGET strik, når vi udforsker garnets verden, men programmet er også fyldt med kultur, psykologi, historie, identitet, kreativitet, musik, lokale specialiteter, mad og fest.

Uanset om du har strikket hele livet, lige er begyndt eller endnu har din første maske til gode, er du velkommen. Det samme gælder dig, der hækler, broderer eller holder af at skabe med hænderne. Her kan du finde inspiration, møde andre kreative og mærke den særlige ro, der opstår, når håndarbejdet og marskens vidder giver plads til at være til stede.

Vi glæder os til at skabe nye minder med dig - med masker, marsk og mindfulness.

Dette er inkluderet

Armbåndet giver dig:

  • Fri adgang til udstillerområdet med mere end 40 garnudstillere

  • Fri adgang til MadMekka-området

  • Fri adgang til festivalens strikkesaloner

  • Fri adgang til gratis talks, drop-in-workshops og andre indslag på festivalens sideprogram

  • Adgang til at deltage i særskilte workshops, kurser og foredrag. Disse kræver en tilkøbt workshopbillet, og for at deltage er det nødvendigt også at have festivalarmbånd.

Bemærk:
Armbåndet giver ikke automatisk en plads på de kurser, workshops og foredrag, der kræver særskilt billet. Til disse skal du tilkøbe en workshopbillet.

Praktisk information

Her foregår festivalen

Festivalpladsen ligger i Højer. Her finder du udstillere, madboder, strikkesaloner og gratis arrangementer på sideprogrammet. Kurser, workshops og foredrag finder sted forskellige steder i Tønder og omegn.

Dato og åbningstider*:

Fredag d. 29.10.27 kl. 12.00 - 17.00
Lørdag d. 30.10.27 kl. 10.00 - 17.00
Søndag d. 31.10.27 kl. 10.00 - 16.00
*Vejledende åbningstider. Ændringer kan forekomme.

Adresse: Søndergade 12, 6280 Højer

Handicap-ledsagere får gratis adgang: Ja, fremvis gyldigt ledsagerkort.

Billetten skal medbringes enten elektronisk eller fysisk. Ved indgangen til festivalen i Højer ombyttes din billet til et armbånd.

Er du under 18 år eller studerende under 25 år? Så kan du hente en gratis partoutbillet på vores hjemmeside.

Placering

Væveriet, Søndergade 12, 6280 Højer

Kommende datoer

  1. Book denne dato

    Starter 29. oktober 2027

    3 sessions, 3 dage

    Væveriet, Søndergade 12, 6280 Højer

Se alle datoer

Masker i Marsken

Masker, marsk og mindfulness

Strik bringer mennesker sammen på kryds og tværs i både fysiske og virtuelle fællesskaber, og det er lige præcis det fællesskab, vi ønsker at skabe med Masker i Marsken. Masker i Marsken er et event, der skal bidrage til fortællingen om marsken…

Fra 240 kr.Book nu